Stålfleks er en fleksibel stålpullert, der består af en kerne af gummi og uden om gummikernen er der monteret en varmegalvaniseret og pulverlakeret stålkappe, der er den synlige del af pullerten. Pullertkappen er som standard forsynet med enten et 35 mm bredt refleksbånd eller 2 stk. 20 mm brede refleksbånd, afhængig af kundens ønsker.

Vore standard farver er RAL 6009 Mørk grøn og RAL7021 Pearl Mørk grå. For andre farver vil der normalt være en min. ordrestørrelse på 10 stk. Det medfører at vi kan levere et bredt udvalg af pullerter med forskellig størrelse og design, og med farver tilpasset vore kunders ønsker, så det passer perfekt ind i byrummets design og farver.

Stålfleks pullerten kan tåle at bøjes 45o og retter sig op i lodret stilling efter en påkørsel. Det medfører store omkostningsbesparelser til udskiftning af skæve pullerter. Er det en påkørsel med lav hastighed, som for eksempel under en parkering, vil der ofte slet ikke ske skader på køretøjet. Sker påkørslen derimod med højere hastighed, må man regne med revner og lakskader på køretøjet.

Hvis en Stålfleks pullert står et udsat sted, hvor den ofte påkøres og får skader på lakeringen, kan stålkappen tages af og sendes til om lakering, uden at selve pullerten skal tages op. Stålfleks er et dansk produkt, udviklet af Rocycle i samarbejde med kommunale vejfolk og stadsarkitekter i Danmark for snart 10 år siden, og den anvendes nu af mange kommuner både i Danmark og på vore eksportmarkeder.